Mormors erindringer om hendes barndoms jul i Nykøbing Mors omkring 1890


(Det følgende er oprindeligt skrevet i et sammenhængende afsnit; for overskuelighedens skyld har jeg dog foretaget en opdeling af teksten i flere korte afsnit. Bortset fra det har jeg respekteret min mormors retskrivning og tegnsætning.)

1. Søndag i Advent 1943. Mens Regnen strømmer ned, og Børn og Børnebørn er gaaet hjem - efter at vi har haft Advents tændt og sunget "Vær velkommen Herrens Aar" føler jeg Lyst til at lade Tankerne gaa tilbage til Julen, som den formede sig for os i Nykøbing i vor Barndom. Den staar altid for mig i et eget Skær, og det er, som om jeg ser Fars og Mors Ansigter i det straalende Lys fra Juletræet. Jeg har altid elsket Juletræer i al Almindelighed og været glad ved at se andres Træer, men intet kan dog for mig maale sig med det derhjemme i Nygade.

Egentlig begyndte Julen jo 2-3 Uger før Jul. Den allerførste Mindelse var nogle smaa, beskedne, illustrerede Kataloger, trykt paa tyndt, rødgult Papir og med smaa Gengivelser af Fotogravurer og andre Reproduktioner, som anbefales til Julegaver. Hæftet kom fra Houmøllers eller Holms Boghandel og tilfaldt straks os i Børnekammeret. Kort Tid efter fulgte Vask og Slagtning men især Bagning, som vel nok optog os Børn mest. Jeg er ikke vis paa, at Grisen, som vi altid fik fra Jens Kristian Hansen paa Græsborg i Lødderup, just altid blev slagtet til Jul, det skete vist undertiden i Januar. Men naar det end skete, var det en Herlighed med Masser af rygende varme Sortepølser og lækkert fersk Flæsk i alle Former. Saa naar jeg fra Svineslagteriet her mærker den lidt vamle Duft af Slagtning og Skoldning, mindes jeg altid de herlige Slagtedage hjemme. Leverpostej fik vi frisklavet, bagt i et stort Lerfad og dertil kraftig skarp Sauce, en dejlig Ret, som man dog ikke kunde spise ret meget af. Forresten var vi Børn ikke særligt velkomne i Køkkenet paa den travle Dag.

Nej, det bedste var afgjort Bagningen, som vi glædede os til længe i Forvejen. Naar "den lille grønne Ballie" fra Vaskerhuset blev skuret, skruppet og skoldet, saa var Tiden inde for Bagningens Begyndelse. I den Ballie lagdes Dejgen til den vældige Portion brune Kager, "Peberkager" som de altid hed, og som varede lige til Februar. Thora Kjær har tit fortalt, at de sidste gerne blev spist til min Fødselsdag. Desuden bagtes Klejner, Vanillekranse, Bedstemors (Oldemors) Kringler, Potaskenødder, Fedtnødder, Pebernødder, en anden Slags Nødder og maaske endnu flere. Dejgen blev lagt i al Fald Dagen før, og saa kom vor store Dag: Vi blev anbragt i Børnekammeret, saa vi hver især havde en tilfredsstillende Arbejdsplads. Hvorledes den opnaaedes forstaar jeg egentlig ikke nu; men det gik i al Fald storartet.

En særlig Gæst havde vi altid den Dag. Det var Murermester Nielsens Søn Peter, som var Kammerat med Basse, og paa en eller anden Maade var bleven fast Gæst ved Bagningen. Han var en lille, lys, stilfærdig Dreng, med et "lunt" Udtryk. Udover Dagen for den aarlige Julebagning mindes jeg ikke, at han saa ofte kom hos os; men da var det i al Fald en fast Tradition, at Peter indfandt sig og fik sin portion dejg og troligt sled med den lige saa længe som vi. Vi fik hver en stor Klump brun og en mindre Klump hvid Dejg, nogle Mandler og en Ølflaske til at rulle Dejgen ud med. Hvor vi sled og masede og rullede Dejgen ud og formede den om og om igen i timevis - mens Mor og vor Pige og sommetider Mathilde Christensen arbejdede med deres i Køkkenet. Mel at dyppe i havde vi naturligvis rigeligt af, og det kunde tiltrænges, for Flaskerne var ikke mere tørre, end at der nok kunde trille nogle Draaber ud og blande sig med Dejgen.

Jeg mindes ikke, at vi spiste til Aften den Dag, men vi fik i al Fald Lov at være lidt længere oppe, og til allersidst fik hver sin Plade til at anbringe Kunstværkerne paa - medmindre der var Plads tilovers paa Mors Plader. Jeg ved ikke, om noget af det bagtes hjemme; men en stor Del blev bagt hos den tykke Bager, Anders Thomsen, som havde Bageri i Nygade - ligeoverfor Uhrmagerens. Basse havde læst Anders Tikøb og var stolt af - i brun Dejg - at have formet dennes "flotte" Skikkelse med hjulede Ben - og Mandelknapper ned ad Tøjet. Af lutter Overdaadighed stod der ogsaa et "A. T." med Mandler; det var maaske ikke saa let for tykke Bager Thomsen at tænke sig, at det ikke var ham, der var gengivet. Naar Kagerne var bagt, fik hver sin Portion udleveret og gemte den i en æske. Til Pebernødderne havde hver en lille Lærredspose at opbevare dem i.Naar Bagningen var overstaaet, sendte Mor en stor Daase Smaakager til sin Moster "Tante Anna" (Fru Breinholt) i København, og lige saa sikkert kom Daasen tilbage som Julepakke med fine Gaver til os allesammen, nye Ting til Juletræet o. s. v. Der var ogsaa tit et ældre Julehæfte o. lign. som blev stukket ind til os i Barnekammeret og som vi begærligt kastede os over.

Jeg havde altid Indtryk af, at vi til Julen var voldsomt rige. Naar Agnes og jeg slap med Mor paa Indkøb, og vi kom ind hos Konditor Jepsens eller andet Steds, og Mor købte mange Marcipanfigurer og kulørte Sukkerfigurer, fyldt med Likør og billigere Sukkerfigurer som Svøbelsesbørn, Ure o. lign. syntes jeg, vi måtte være ligefrem rige. Saa gik vi videre til Boghandleren, hvor der blev købt sort, hvid og lyserød Karton, fiskelim, Glanspapir, Guld- og Sølvpapir, Englehaar, smaabitte Glansbilleder til at pynte Kurvene med, højrødt, hvidt og lyserødt og gult Silkepapir til Fiskenet, Julelys - mest røde og hvidee; men jeg husker dog ogsaa, vi har haft snoede Julelys i alle mulige Kulører. Saa blev Aftenen bestemt, den store, store Aften, da "Tante Thora", Fru Købmand Baadsgaard, og Thora Kjær, som boede hos dem, vilde komme og hjælpe med at lave Juletræspynten.

Det forekommer mig, at Baadsgaard enten var med - eller kom og hentede Damerne og drak Kaffe med. Men i al Fald holdt han og Far sig paa Afstand fra Skuepladsen. Men for os Børn var det en storslaaet Aften, hvor vi havde Lov at være med om Bordet i Spisestuen, og Tante Thora satte os i Arbejde efter Alder og Duelighed. Tante Thora var Expert i at lave alt dette, sirlige Smaatteri og Thora og Mor bistod hende jo troligt. Især klippede Mor de lange, kulørte Fiskenet, som blev fyldt med Konfektrosiner og Krakmandler og som tog sig meget smukt ud paa Juletræet. Saa blev der lavet "Tørrekurve" af Karton; de blev syet sammen i Hjørnerne og var pyntet med Glansbilleder og smalle Borter af Guldpapir, og der var Kurve af Tændstikæsker, og hvert Aar havde Tante Thora nye Modeller og kom med smukt flettede, fine smaa Spaankurve, pyntede med "Høstblomster" o. lign. Der skulde ogsaa pudses Æbler af, de smaa røde Pigeoner, som tyngede Grenene saa tilpas ned og tog sig saa smukt ud. De blev forsynet med en Snor af højrødt Garn og ligesaa alle figurerne, og der var mange.

Saa kom Aftenens spændende Øjeblik, da vi skulde se hinandens Julegaver - eller rettere Thora og Tante Thora skulle se Indholdet af Julepakkerne, som var kommen fra København og fra Tønder. Vi maatte altsaa se med - undtagen de Ting, som vi skulde have, og hvor var det spændende! Vi skulde jo altid sende en Ønskeseddel baade til Tønder og til København; men fra Tønder skulde vi helst ønske nyttige Ting: Forklæder, Kjoletøj o. lign. Men fra Tante Anna ønskede vi alt muligt, og hun havde jo de store Magasiner at købe i, saa det var altid særlig spændende.. En Jul fik jeg en Syæske, sort med "Sølvbeslag". Naar man lukkede den op - med Nøgle - var der et helt Rum, som kunde løftes op, og det var delt i mange Smaarum, og det midterste var der Laag over af rødt Fløjl med en lille hvid Perle til at tage i. Tit fik vi ogsaa - forresten ogsaa fra Tønder - en dejlig Historiebog eller Julehæfte. Engang fik jeg "Børnenes Julegave", det var et dejligt Hæfte. - -

Saa en Dag meldte Far, at nu havde han bestilt Juletræet hos Skovfogeden, og naar det kom, maatte en af Tømrer Petersens Folk op at sætte det i Fod i Dagligstuen, og saa saa vi det ikke før Juleaften. Saa havde vi jo megen spekulation over at faa købt vore Julegaver. Det var ikke store Beløb, vi raadede over. Vor egentlige Indtægt var "Sukkerpengene", 2 Kr. til os hver aarlig for ikke at faa Sukker i The. Kaffe fik vi jo meget sjældent, i al Fald aldrig til Hverdags, saa det beløb sig ikke til saa meget. Men de 2 Kr. var vor faste, aarlige Indtægt, som vi brugte til Gaver. Mor ønskede sig gerne et Grydelaag, Grydeske, Husholdningspung o. lign. og Far fik "Blæksprutten" eller en Pibe af bestemt Slags, som kostede 1½ Kr. og saa gav vi jo hinanden Gaver; men vi slog os jo gerne sammen om at give Gaverne, saa det var jo ikke saa uoverkommeligt. Vore Julegaver fra Far og Mor var ogsaa beskedne, jeg husker engang, at Agnes og jeg fik henholdsvis Kam og Tandbørste. Mor syntes jo, vi fik saa rigeligt med Gaver endda.

Vi fik gerne en eller anden lille Dukke eller anden pæn Ting fra Thora Kjærs Butik; det var jo en Broderihandel; men til Julen havde hun ogsaa smaa pyntede Dukker, Sykurve o. lign. Om vi altid fik Gaver af Tømrer Petersens ved jeg ikke; men en Jul fik jeg i al Fald en dejlig, pyntet Leddedukke, som jeg var lykkelig over, ogsaa af Mathilde Christensen fik vi Gaver, og en Jul blev min Dukke, Frida, pyntet med lang, lyseblaa Bærekjole og højrød ulden Kaabe og strikket Hue. Naar Tante Thora havde bagt, fik vi sommetider nogle af hendes Kager. De var pragtfulde, dækket af Glasur, hvorover igen var drysset kulørt Pyntesukker - eller tegnet vort Navn med Glasur.

Engang kort før Jul var Agnes og jeg i ædel Stemning og blev enige om at rydde pænt op i vore skuffer - for værdigt at kunne modtage Julegaverne, og alt det, vi ikke brød os om, vilde vi give til fattige Børn. Ellen havde - uden at vi anede det - hørt vor Samtale og heglede os grueligt igennem for den Tarvelighed at ville forære bort det, vi ikke selv brød os om. Vi blev himmelfaldne; ikke i vor vildeste Fantasi havde vi tænkt os, at vi havde gjort noget galt.

Vore Juleindkøb foretog vi gerne i Brandts Butik paa Hjørnet af Nygade og Algade, hvor der nu er Flensborg-Lager. Det var en ret mørk Butik men temmelig lang, saa det var en hel Vandring at komme igennem den og faa sig bestemt. Men Ellen var jo store Søster, som dirigerede og hjalp os med de finere Indkøb. Det var jo altid spændende at se de fine Juleudstillinger, og der var især et par Delikatessehandlere som stredes om Forrangen.

Dagen før Juleaften blev vi skrubbet ligesom Lørdag Aften og iført rent Tøj. Jeg husker tydeligt en saadan Aften. Jeg var lykkelig i Forventning om Julen - og over en ny Uldtrøje m. - som noget særligt - lyseblaat Baand i Stedet for den sædvanlige Snor om Halsen; min eneste Sorg var, at Agnes havde Tandpine, som dog vist blev forvunden inden Juleaften.

Saa oprandt da Juleaftensdag, og Julen indledtes med den festlige Frokost: Sylte m. stuvede Kartofler, forskellig lækker, kold Flæskemad og dertil varmt Øl med Sukker og Fløde. Om Eftermiddagen naar det mørknedes samledes vi Børn i Børnekammeret. Jeg husker ikke, at jeg som mindre var i Kirke selve Juleaften; men at Klokkerne kimede vidunderligt husker jeg da, og tit havde vi Sne ved den tid - rigtigt som i de bedste Julehistorier.

I flere Aar havde vi faste Julegæster: 2 Enker med deres 2 Drenge. Den ene var Frederik Johnsens Enke med Drengene Jens og Frederik, den andens Navn ved jeg ikke, men de boede i Asylgade og den ene Dreng hed Rut (Rudolf). De kom ved 6-Tiden opad Køkkentrappen og ind i Børnekammeret, hvor i al Fald Drengene blev sammen med os, til vi blev kaldt til Bords. Aldrig var noget saa betagende højtideligt, som da vi sad der ved det festlige Bord og ventede paa den endnu større Herlighed: Juletræet.

Vi fik altid Risengrød og Gaasesteg m. Tilbehør, dog ikke Rødkaal; den blev først senere indført i vor Husholdning, og til Gaasestegen fik vi Rødvin og der var 1 - undertiden 2 - Mandler i Grøden og en ekstrafin Marzipanfigur ell. lign. til Mandelgave. Saa blev der ved fælles Hjælp vasket op, og saa maatte vi alle sidde i Mørke, mens Far tændte Juletræet, og saa - endelig - lukkedes Døren op for Herligheden. Vi var helt betagne af al den Herlighed, og mens vi med hinanden i Haanden gik rundt om Træet og sang alle de Julesalmer, vi var vant til, var det spændende at genfinde alle de fine Ting, som gik igen Aar efter Aar paa Træet - og de nye som dette Aar var kommen til.

Vi sang: "Et Barn er født i Betlehem", "Dejlig er den Himmel blaa", "Kimer I Klokker", "Det kimer nu til Julefest", "I denne søde Juletid", "Dejlig er Jorden", "Lovet være du Jesus Krist", og "Et lidet Barn". Derimod tror jeg ikke vi - ved Juletræet sang: "Velkommen igen Guds Engle smaa" eller "Hjerte, løft din Glædes Vinge", som jeg nu holder meget af. Saa bekendte Far Troen og bad Fadervor, og indimellem Salmerne fik vi rigeligt med Kurve og Net med de gode Sager i og saa Julegaverne, som var ordnet paa et Bord, hvor enhvers Gaver laa samlet. Naar vi saa havde sunget og glædet os over Træ og Gaver, var Klokken vel bleven 10, og saa fik vi Kaffe og Smaakager, før vi kom i Seng mætte af megen Mad og endnu mere Glæde. En særlig Herlighed var det altid at se Julelysene spejle sig i Bedstefars og Bedstemors og Oldemors Billeder, som hang over Sofaen. Ogsaa Pillespejlet gengav jo Juletræet i al dets Glans.

Vi kom altid nogenlunde tidligt til Ro, for enten skulde Far holde Froprædiken i Nykøbing Kirke Klk. 7 Julemorgen - eller ogsaa tidligt i Mulm og Mørke køre til Elsø og Lødderup. Hvis Far havde Froprædiken i Nykøbing, var der bagefter et helt Selskab til Frokost hjemme. Der var Købmand Thomsen, Kordegnen, Lærer Christensen, Nygaard?, Uhrmageren, Mathilde og Thora Kjær, og naar vi var kommen op, og Far var kørt og de fleste Gæster gaaet bemægtigede vi os Thora Kjær, og saa var det en ekstra Fornøjelse at vise hende alle Gaverne. Til Middag Juledag fik vi kold Risengrød m. varmt Øl og kold Gaas.

Det næste store Glanspunkt var 4' Juledag. Saa blev Træet pyntet op igen med nye Kurve for dem, der var brugt, og nye Lys og om Aftenen kom Jens Kristians med Børnene, Niels Markvorsens, som ogsaa havde en Gaard i Lødderup, med deres 2 Plejedøtre, Agnes og Emilie og Købmand Thomsens med 5 Børn og Baadsgaards og Thora; om Uhrmagerens var med den Aften er jeg nu ikke helt klar over, og hvor vi i det hele kunde rummes forstaar jeg slet ikke nu; fra Græsborg var der jo 9 Børn; men jeg husker jo mest: Sidsel, Helga, Sigrid og Volmer - og Ellen; de andre var saa meget ældre end jeg. De kom Klk. 6, og vi fik skaaret Smørrebrød, jeg tror nok, Mor smurte Mad det meste af Dagen, og saa var vi igen inde at danse om Juletræet, og derefter spillede vi Lotteri i Spisestuen. Hvor vi dog morede os! Alle Kurve og alle spiselige Frugter(?) blev der spillet om.

Alle Gevinster blev hver gang lagt i en lang Række nedad Bordet, og der var jo altid en eller anden Ting, man var særlig ivrig efter at vinde. Mor havde næsten nok at gøre med at lægge Gevinster frem og sørge for Toddy til Herrerne inde i Fars Stue. Tante Thora raabte op - efter først at have paabudt "Silencium", hvilket nok kunne tiltrænges; Mathilde og Thora løste hende af. Mor har fortalt om, at vi selv næsten aldrig havde videre Held med os i Lotterispillet; men det generede os ikke. Spillet var lige morsomt for det.

Gæsterne fik gerne deres Julekurve med hjem; vore blev jo paa Stedet, og jeg tror aldrig, vi ødelagde en Julekurv; dertil var de os alt for kære. Men Nettene var jo færdige, naar de var tømt for Indholdet. I Kurve og Kræmmerhuse var Pebernødder, Chokoladeknapper og andet "renligt" Slik, som ikke gjorde Kurvene snavsede. Tante Thora havde visse Benævnelser til nogle af Tallene. 90 hed "Gamle Ole", 22 hed "Svanehalsen", 11 "Plankeværket". Naar alt var spillet bort, var det Kaffetid, og jeg husker ikke, at vi nogensinde fik andet end Smaakager dertil, men dem var der jo ogsaa Velstand paa.

(Overstreget: Efter 4' Juledag kom Træet ud; saa skulde Stuen gøres i Stand igen, saa den var i Orden til Fars Fødselsdag d. 4' Januar.)

Jeg tror ikke, vi kom meget til Selskaber i Julen og da slet ikke til Foreningsjuletræer; men vi savnede det heller ikke. Men jeg i al Fald holdt uhyre meget af at se andres Juletræ - selvom der selvfølgelig aldrig var nogen, der kunde sammenlignes med vort eget. Jeg kan dog huske, vi engang var til Selskab og Juletræ hos Skoleinspektør Tradsborgs og syntes, det var et dejligt Træ. Hos Pastor Winthers havde vist et af Børnene Fødselsdag 4' Jan. i al Fald var vi der gerne til stort Børneselskab, hvor Pastor Winther selv legede med os nede i sin Stue, og hvor vi bagefter spillede Lotteri om de dejligste Ting, som deres Moster havde sendt. Der var jeg gerne heldig og vandt dejlige Ting. En Gang en dejlig lille blaa Glaskande, en anden Gang en lille Terracottaplatte o.s.v. Men saa kom Pastor Winthers i Tanker om, at det var galt, vi skulde ud, naar det var Fars Fødselsdag, og saa var den Herlighed forbi. En af mine Fornøjelser i Juletiden var det at gaa ud langs Stranden og paa Turen gennem Østergade eller Fjordgade kigge ind af Vinduerne i de lave Huse og se et Juletræ hvert eneste Sted.

Nytaarsaften formede sig i det store og hele som Juleaften, og der var altid Gudstjeneste Klk. 4-5 ligesom Juleaften. Vi fik i de Aar altid Risengrød og Steg, havde Juletræet tændt og spillede tilsidst "Halvtolv" om Pebernødder. Tit har jeg spekuleret paa, hvorfor Nytaarsaften saa langtfra kunde maale sig med Juleaften - skønt man syntes, at de fleste Betingelser var til Stede; men nu ved jeg det, tror jeg; det var - - Forventningen der manglede.

Vi fik aldrig lov at komme ud paa Sjov Nytaarsaften men savnede det heller ikke. Der blev jo fyret nogle Raketter af, slaaet Potter paa Dørene o. lgn. Et Aar husker jeg, vi, ja, det var vel Ellen og Basse, havde fyldt en Handske med Sand og lagt den i Sengen i Pigekammeret. Men det blev meget unaadigt optaget, for Pigen, Jensine Hyldig, var ikke indstillet paa Sjov men blev helt fornærmet.

Engang fik vi til Jul i Fællesskab en Slæde. Vi fik den af Bedsteforældrene i Tønder; men den blev lavet i Nykøbing, stor og bred, saa Agnes og jeg kunde sidde ved Siden af hinanden paa Sædet, og den var smukt malet - graa indeni og mørkeblaa udenpaa med smalle blaa og gule Striber - og flotte Meder under, det var Stads.

Engang fik jeg væmmelig Tandpine Juledag og blev lagt til Ro paa Sofaen i Fars Stue, og et dejligt Øjeblik var det, da jeg henpaa Formiddagen vaagnede, fri for Tandpine og med Udsigt lige ind til Daglisgtuen og det dejlige Juletræ.

Og hermed slutter mormors juleminder...
Du kan skrive til mig på finn@paulsen.be